(digtsamlingen er til gennemlæsning hos beta-læsere)

Jeg København – En digtsamling i fire bevægelser.

Lys – Ungdom 

Mørke – Guld 

Kulde – Opløsning 

Frost – Klarhed

Udvalgte digte kan findes på Instagram

Uddrag af indledningen:

Jeg har aldrig set mig selv, som noget jeg kan, eller skal, forstå. 

Jeg har aldrig set København, som noget, man kan, eller skal, forstå.  

Men gennem de sidste ca. 10 år er København blevet min eksistentielle scene, og jeg er blevet dens ord. København var i de år ikke længere kun byen omkring mig, men byen der formede mig, pressede mig, opløste mig og gav mig den frihed, jeg ikke fandt andre steder. 

Jeg arvede en stor sum penge i 2016 – noget der for de fleste ville være fantastisk, men det blev det ikke for mig. Jeg fik alt, men mistede mig selv. 

Jeg stoppede med at arbejde – hvorfor? 

Jeg kan ikke beskrive hvad der skete, men København blev en katalysator, en fordring. 

Jeg, København” er skrevet i spændingen mellem at leve og forsvinde. Det er en digtsamling med cirkulære erkendelser, gentagelser, der alt sammen ledte mig mod den endelige destination: det nøgne atMig.

Dette er mine små erkendelser, der blev til mine store sandheder

“Alle går vi rundt og leder som besatte. Nogen finder noget og andre sig selv. Alle mister noget, ingen kan erstatte. Nogen går omkring og slår tiden ihjel.” 

“Indian Summer” – C. V. Jørgensen.